torsdag den 23. februar 2012

Okay, så et lille indlæg fra morens hånd. . .

OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS
Brev fra Marco til jer nederst i dette indlæg eller ovenover dette. . .

Jeg skrev jo i går at der ikke ville komme flere indlæg, men selvfølgelig kommer der et om hjemkomsten med billeder og det hele. . . og så kan jeg jo se at I også blev snydt for nogle billeder og videoer, da nettet gik ned igår og jeg mistede alt det jeg havde skrevet, så dem får I her. . .


 

Og så lige en travl hundelufter, som man ser overalt i Bogota's gader. . .


På børnevenlig italiensk restaurent med mor og far. . .


Videoen må I se ved en anden lejlighed, for den er taget med vores gamle kamera og det tager tusind år at uploade den.

Og her kommer så det lovede og berømte brev fra vores lille dreng, som stadig mest reagerer på sit fødenavn Juan David. . . 

Kære familie og venner i Danmark!

Nu varer det ikke længe før jeg kommer hjem til Danmark. Det glæder jeg mig rigtig meget til – ikke mindst til at lære jer alle at kende.

Jeg har nu kendt min mor og far næsten 4 uger – og er godt på vej i min tilknytning til dem. Det er dog en lang og sårbar proces – og det er vigtig for mig på lang sigt, at jeg får den dybe tilknytning til mine forældre, før jeg knytter mig til andre.
Jeg har haft en hård start på livet og har derfor nogle ting med i min ”rygsæk”, som gør at der skal tages nogle særlige hensyn til mig.

I kan hjælpe mig og min mor og far på følgende måder:

1. Jeg er et glad og udadvendt barn, og jeg vil gerne lege med jer, men I må ikke tage mig op. Vi kan tale og lege sammen, mens jeg sidder på gulvet eller hos min far og mor. Til at begynde med er jeg nødt til at vide, at tæt fysisk kontakt, får jeg hos mor og far.

2. Giv mig ikke mad og drikke. Jeg skal lige lære, at det er far og mor der dækker mine fysiske behov. Hvis I tror jeg er sulten, så kald på min far og mor.

3. Bring mig ikke uden for mine forældres synsfelt. Jeg kan godt blive bange og utryg, hvis jeg ikke ved hvor de er, eller hvis jeg ikke kan se dem.

4. Hvis jeg er ked af det eller græder, så kald på min far eller mor. Jeg skal nemlig også lære, at det er hos mine forældre jeg skal søge trøst.

5. Hvis jeg selv kommer og vil op, så led mig venligt men bestemt hen til min mor og far.

Jeg håber, I alle vil hjælpe mig I den første tid. Jeg er sikker på at min mor og far nok skal sige til, når jeg er klar til nye udfordringer. Jeg glæder mig bare SÅ meget til at møde jer.


Kærlig hilsen

Marco Juan Birch Cundell. . .




3 kommentarer:

  1. God tur hjem - og ja, I har fået en dejlig dreng som lyder til at være den perfekte søn for jer!!!
    Kh Mie

    SvarSlet
  2. Rigtig god tur hjem. Tak fordi jeg måtte være med på sidelinien. Jeg har nydt at komme til Colombia igen.

    Endnu en gang tillykke med jeres dejlige søn.

    P.S det er dælme ikke nemt at poste indlæg, jeg har skullet skrive 2 kodeord og ja har opgivet til sidst.

    KH
    Katja

    SvarSlet
  3. Kære Kristine
    1000 tak fordi jeg måtte følge med jer til fantastiske Colombia! Du er bare vildt god til at skrive, så det har været en fornøjelse med både tårer, grin og kendkendelse.
    Knus fra Nadja

    SvarSlet