Sidste fredag i Manizales. . .

I dag fik vi købt flybilletter til Bogota på søndag. Alt var booket fra Manizales, så derfor flyver vi fra Pereira, om ligger en times kørsel herfra. Vi skal flyve kl. 14 og vi kører allerede herfra ved 10 tiden, da vi skal forvente en del ventetid pga. streike osv. Vi er lidt spændte på hvordan det hele kommer til at gå med ham den lille og vi har derfor bestemt os for alligevel at købe en paraplyklapvogn hernede. Vi kan simpelthen ikke undvære den i en lufthavn, hvor man skal vente i mange timer.

Vi har det meget blandet med at forlade den by hvor Juan David er født og har tilbragt sine første 19 måneder. Vi håber en dag at vende tilbage hertil og gerne snart.

Alligevel glæder vi os dog til at komme tilbage til Hallifax, hvor maden serveres 3 gange om dagen, uden at man skal ud af døren. Vi har været virkelig trætte af hver dag at skulle finde på noget nyt.

På mandag ved vi noget mere om hvor hurtigt det vil tage os at lave pas og dermed vil vi kunne ændre flybilletterne. Det er endnu muligt at vi kommer hjem inden weekenden, men vi ved det ikke og har ikke noget hastværk. Reglerne er dog sådan skruet sammen at vi vores barsel starter fra den dag, hvor vi har alle dokumenter til at tage hjem. Derfor vil vores tid sammen derhjemme være spildt, hvis ikke vi tager hjem. . . Vi har begge egentligt mest lyst til at tage det stille og roligt, dels for vores, men allermest for Juan Davids skyld. Han synes helt sikkert at de sidste dage har været en smule hektiske. I morgen formiddag, mens Niller og Juan David går tur, vil jeg gå i gang med at pakke sammen. Det bliver lidt spændende om vi kan have det hele. Der er jo alligevel røget en del i indkøbskurven herover, selvom jeg egentligt ikke synes vi har købt noget særligt. . .

Og så skal vi jo ikke glemme at han også kom med en giga rygsæk og hans "lon" (bolden, som jo er en rigtig størrelse fodbold.) I dag kom Niller så også lige til at købe Manizales klubholds fodboldtrøje til Juan David.

I dag er det min fars 65 års fødselsdag og samtidig hans allersidste dag på arbejdsmarkedet. . . Det er en stor dag, som vi alle har set frem til og vi håber at han og min mor vil få mange fantastiske oplevelser, rejser og år sammen fremover. . . Vi skypede selvfølgelig og sang fødselsdagssang og skålede med ham. . .

Dagen er gået med en hyggetur rundt om stadionet og så var jeg en tur hos lægen, som havde bedt om lige at se på knæet igen idag. Det var totalt unødvendigt, da det jo går rigtig fint. Selvfølgelig er jeg ikke i tvivl om at noget er galt, men pillerne fungere super og smerterne er minimale. Og lægen sagde jo også at det så fint ud nu og der var ikke mere væske som havde hobet sig op.

Og så også lige en lille video fra turen. . .

Og endnu en. . .

Efter læge besøget tog Mimi os med op til et meget smukt udsigtsted i Manizales. Det var dog lidt diset, så udsynet var ikke som det kunne have været. Alligevel var det SÅ smukt. . .

Og vi slutter af med en traditionel colombiansk lækkerbidsken. To stykker papirtynde oblat-lignende brød med karamel imellem var faktisk rigtig lækkert, men noget fedtet og til vores store overraskelse, så åd lillemanden det også. . . Han er jo ellers ikke fan af søde sager.

En lang dag er gået. . . Ingen af os kunne for første gang i lang tid ikke sove, men lå og sludrede spekulerede og tænkte på fremtiden. Så vi har været så trætte og nu hvor klokken er 20.45 her fredag aften, vil jeg hoppe over i seng til mine to dejlige varme sengekammerater. . .

God weekend, derude. . .