Vi har det fortsat godt, men har det altså med at falde i søvn under putningen af lillemanden. . . Putningen som jo plejer at være nem var igår meget lang og han synes bestemt at vi skulle holde fest i sengen i hele 45 minutter. . . Til sidst lykkedes det endelig at få ro på dyret og så kapitulerede han og faldt i søvn. Forældrene var så trætte at de ikke kunne andet end at børste tænder og gå i seng og sove de 10 timer som efterhånden er blevet en dejlig vane. . .
Måske handlede hans manglende behov for at sove om at han ikke er ligeså meget igang her i Manizales som han var på Farmen. Der løb han jo op og ned af bakkerne dagen lang. Her på hotellet er der jo ikke ligefrem så mange fysiske udfordringer, selvom vi forsøger at køre ham træt med svingture, brydekampe osv. . . Vi er også ude at gå ture og hver gang der er en chance for det, så kommer han op af klapvognen og han elsker at fise rundt. Problemet er bare at han samler alt op på sin vej, ispapir, kapsler, skodder og ja, alt hvad man kan finde er spændende. . . og det synes forældrene er lidt klamt og når vi bestemmer at vi skal den ene vej, synes han at vi skal den anden vej. Han er simplethen sådan en drillepind.
Vi er allerede lidt trætte af det med selv at skulle finde føde til frokost og aften, så igår fik vi provianteret lidt brød, ost, skinke, kiks, og frugt således kunne vi spise vores frokost herhjemme igår. Om aftenen gik vi på en restaurent, som ligger lige her i nærheden og hold nu kæft et show. . . Juan David vil jo helst spise selv, så mit eneste krav var at der bare skulle være en højstol til ham og det er det absolut ikke alle steder der er, men her på restaurenten var der. . . Problemet var bare at stolen var så lav at bordet nåede han til panden, når han sad i den og så var vi jo ligevidt. Derfor sad han hos mig og spiste selv suppe. . . Og det er altså meget svært at spise steak med en hånd! Nå, men det gik selvfølgelig og vi skal på ingen måde brokke os.
Idag bliver vi hentet her om en time, kl. 10.15 og så skal vi ud og gå en lang tur på de bilfrie veje i downtown Manizales. Vi håber at Mimi kan finde os et godt sted til frokost idag og så tager vi vist aftensmaden på hotellet i dag.
I aften vil jeg lægge nogle flere billeder ind af de sidste dage på farmen og fra de sidste par dage i Manizales. Jeg har også planer om at lægge en video på bloggen af vores lille vidunder i poolen, me sidst jeg forsøgte lykkedes det ikke og jeg kan ikke rigtig finde ud af det med at gøre videoen mindre. . .
Hasta mañana....
Vi glæder os mere og mere til at møde jeres lille søn (læs=krudtugle) Knus herfra :o)
SvarSletDet er så dejlig læsning
SvarSletKram og glade tanker
Camilla T
Ha ha, det er som at læse om Olivia. Det er nøjagtig det samme, med at vi vil den vej og hun vil altid den stik modsatte vej. Vi er ved at gå ud af vores gode skind. Heldigvis har hun vanter på i øjeblikket, så hun kan ikke samle så meget op, men spiser sne istedet :P. Nå, men anyways....han lyder så skøn, kan ikke vente til at vi skal møde jeres lille bulderbasse :).
SvarSletKys & Kram