Happy Happy Happy in Manizales. . .

Ja, så gik vores første dag som forældre. Dagen har været sindssyg lang på den gode måde og vi føler faktisk lidt at vi har haft ham i flere dage. . . Vi har kun været på værelset idag og har leget mange forskellige lege. Han er en dreng med stort D og elsker biler og bolde. Ham og Niller har kørt rundt med bilerne og sagt Wrrn, wrrnnn og de har spillet fodbold og kastet med bolde. . . Jeg har haft så mange tårer i øjnene over synet af dem sammen. Juan og jeg har læst bøger og synget sange og set spanske børnemusik på nettet.

Men nu vil jeg fortælle lidt om dagen og mødet. . . Vores kontaktperson kom kl. ca.9.20 og vi fik talt lidt om vores nerver og ikke så meget mere, da vi på det tidspunkt ikke kunne andet end at vandre hvileløst rundt. Klokken 9.30 kom noget personale fra hotellet og pyntede op med flere ballonen og serpentiner i Colombia-farver. De dækkede også op til kage, og cola til os alle. En tradition som åbenbart er et must. Derefter kom Gloria, forsvaren for mindreårige og dernæst en kvinde som blev præcenteret som dommer, men jeg ved ikke om i virkeligheden var vores advokat. Det må vi lige finde ud af. . .
Gloria gjorde os opmærksom på at vi skulle forvente at det ville blive en meget svær overdragelse, da hun havde hørt fra psykologen at han havde grædt hele morgenen og især da han skulle væk fra plejemoderen, så det gjorde os da lidt ekstra nervøse, selvom vi var forberedt på at det ville blive svært.
Lige et par minutter over ti ringede de fra receptionen og fortalte at psykologen og Juan var på vej op og hold da op, det var som alt snørede sig sammen. . . og billedet her bliver taget lige før;

Det første glimt fik vi af en meget beklemt lille fyr, som stod ude på gangen. Psykologen tog ham i hånden og han stavrede, som sagt direkte over i Niller's favn. Det var helt utroligt rørende at se Juan's kind være klinet til Nillers bryst, alt imens Juans hår blev mere og mere vådt af Nillers tårer. . . Det så nogenlunde sådan her ud;

Man ser noget betuttet ud. . . og er ret ligeglad med at pykologen har lavet et helt fotoalbum med billeder af ham og så et enkelt photoshoppet billede af os med Juan. . .

Til gengæld bliver man helt glad, når man ser sin egen shampoo.

Vi har fået en kæmpe taske fra plejemoderen med lidt tøj, Juans meget vigtige drikkekop, som hedder "Te Te". Der var pakket bleer, og alt hvad der derudover hørte til en puslesituation, samt noget rigtig vigtigt legetøj, en stor bold ved navn "Lon", nogle biler, som nu hurtigt blev kaseret til fordel for vores nyindkøbte smarte nye biler.

 Og sådan så vi ud da alle menneskerne var gået og fordi der åbenbart ikke

var af damerne som skulle have kage, måtte vi jo spise det selv. . . og det var rigtig hyggeligt og Juan har ikke den store søde tand, så han guffede løs af frugten, mens han fodrede mig og Niller med kagen. Det synes han var et hit og han grinte hver gang vi tog en af hans bidder.

og så læste vi bog. . .

 

og charmerede sin mor og far med dette smil mange gange. . .

og så sød ser man ud når man sover. og tjek lige de øjenvipper !

og så hyggeligt var det da man vågnede. . .

og frokost med far. . .

og så var det ren hygge og leg igen. . .

og uddeling af møssere til den lykkelige mor. .

 og her er vi så da dagen er omme og er det bare os der synes at Juan er den eneste, som ser frisk ud?

Her til aften da han skulle i seng og var blevet skiftet og vasket og havde fået sin hjemmevante medbragte nattøj med, blev han lidt ked af det da Niller forsøgte at ligge ham i sengen. Det havde vi jo forventet og vi vil bare have han skal føle sig så tryg som muligt, så nu ligger den lille svedske her i smørhullet og sover sødt. . . Putningen tog igen kun 5-10 minutter og et par godnatsange. Han kæmpede for at holde sig vågen, men ku' ikke. . . Lå igen med hver vores hånd i sin. Hold nu op, hvor er det altså rørende og det kan godt være at vi giver ham dårlige vaner fra starten, men den kamp tager vi med ham senere. . . Selvfølgelig er det en lettelse at alt er gået så fint, men reaktionen kan jo komme på fulde hammer i morgen eller i nat. . . Det at han har været så nem og glad kan jo også være tegn på at han tilpasser sig lidt for nemt og sådan skal det jo helst heller ikke være. . . Men faktisk så tror vi nu selv at det mest skyldes psykologen og plejemoderen, som har gjort et rigtigt stort stykke arbejde for at forberede ham så godt som muligt. . . og så tror vi da også at han kan li' os, sådan bare fordi vi er ret søde. . .

Nu vil jeg slutte, for jeg er eddermugme træt. . . Træt, men super, super lykkelig. . .