What a wonderfull city. . .

Ja, som forventet er vi jo allerede fuldstændig vilde med Colombia og omvendt ;o) og efter vores første møde i lufthavnen, så vi sådan her ud;

                                                Trætte, men glade

Har tilbragt hele dagen ude i byen og på markedet, men dagen startede med at vi til morgenmaden klokken 8 mødte et rigtig sødt svensk par, Karin og Stefan, som var her sammen med deres 5 årige datter Maria, for at adoptere endnu en pige, som de skal hente i morgen.
(Mie, hvor er det bare nogle dejlige mennesker. Karin og jeg var selvfølgelig ved at tude, da vi fandt ud af at de kender jer. Adoptionsverdenen er ikke stor)
Da vi var færdige med vores morgenmad og var på vej op, mødte vi endnu et svensk par, Tina og Tonny, som en af dagene skal adoptere et søskendepar på 7 og 3 år. Vi har det helt trist med at skulle forlade dem her på Halifax i morgen, for nu er vi jo også helt spændte på deres vegne. Men vi håber at se dem igen, når vi vender tilbage til Bogota om 3 ugers tid.
Morgenmaden, var BTW al, al for god. . . Der var frisk frugt, nogle morgenmads produkter, som cornflakes, chokopops og noget andet sødt stads i usunde farver. Dertil var der en dejlig, men noget sød jordbæryoghurt og en slags smootie med frugt og bær, som var rigtig, rigtig god. . . Der var forskellig slags brød, som kunne ristes og noget der lignede noget der var groft, men hvad hjælper det, når de kommer ind med det der brød, som er vendt på panden i smør og sikkert også sukker. Nøj, det smagte alt for godt og det ender med at vi tager overvægt med hjem ;o) Men pyt. . . Det bedste var dog røræggene, som vi bestilte. De var super gode med tomater og løg. Mums. . . Selvfølgelig fik vi super god kaffe til morgenmaden, selvom vi nu har ladet os fortælle at colombianerne selv drikker meget tynd kaffe, som smager af nothing.

Efter morgenmaden talte vi med Ines, hotelmanageren, som simpelthen er SÅ sød og behagelig.  Hun fortalte os om området og rådgav os i forhold til hvilke markeder vi med fordel kunne opleve idag.
(og så sendte vi hende selvfølgelig en kæmpe hilsen fra jer, Stefan og Majken og vi gav hende et af de billeder, som vi tog af jer sidst. Det blev sat ind i gæstebogen ved jeres hilsen, hvor der jo kun var billede af Alea Juanita. Hun var SÅ glad for at se billedet og sagde om Alea Juanita at hun så så stor, glad og lykkelig ud. . . ligesom forældrene. Vi spurgte til om hun havde modtaget jeres julehilsen. Det mente hun, men ville lige tjekke op på det, for som hun sagde; Vi får så mange dejlige hilsner hver jul....)

Nå, men ved 10 tiden begav vi os ud i det blå. . . og de små 20-22 grader varmede mere end vi havde regnet med, så det blev en lang og varm tur. I Bogota er søndagene bilfrie. Dvs. ikke alle veje er lukkede, men mange er. . . Det benytter colombianerne til at motionere. Aldrig har vi set så mange mennesker på cykler i alle udformninger, unge, gamle og børn på rulleskøjter, løbehjul og skateboards og så alle dem som blot løb og gik for motionens skyld. Det var ret fedt at se og det var en superfed stemning.

Vi gik op til et storcenter ved navn Hacienda Santa Barbara. . . og ved siden af det er der tusind små markeder med de fedeste ting og sager. Jeg hader normalt sådan noget og synes at det der bliver solgt er noget crap, men det her var fede ting. . . Håndlavede træting, smykker, billeder og ja, alt muligt andet. . . Jeg har købt armbånd til mig (og til dig, Majken) med Colombianske farver i tynde knyttede snore. De var super fede og dem skal jeg have nogle flere af. Så købte vi et træpuslespil. Motivet er alle Colombia's regioner i forskellige farver.
Vi spiste på en meget populær Italiensk restaurent til frokost, som hotelmanageren havde anbefalet os. Vi fik hver en pastaret med en colombiansk øl til for hvad der svarer til 150 dkr, så det må siges at være ok. . . Vi er lidt spændte på priserne, når vi kommer til manizales, for der skulle efter sigende være en del billigere, men nu må vi se. . .

Vi har nok gået alt i alt omkring 15 km idag og er nu pænt trætte og har smidt os på sengen efter at have skypet lidt med familien. Vi har fået vildt meget sol. Jeg havde ellers været fornuftigt at tage solcreme i fjæset, men jeg regnede jo ikke med at skulle have min tynde cardigan af, så nu er jeg mega skoldet på skuldrene og på brystet. . . Niller er bare rød i hele krydderen, selvom han ikke vil være ved det. Det er jo nok også meget godt at få lidt sol inden vi møder ham dersens lillemanden, så vi ikke fremstår SÅ vinterblege, som vi ellers er. . . Egentligt ret træls for mig at skulle trækkes med både en mand og en søn, som begge er mega brune året rundt. . . Jeg kan nu også blive brun, men jeg bliver til gengæld ligbleg meget hurtigt igen. . .

Nu hvor vi idag bare har leget turister er det flere gange gået op for os hvad der snart skal ske. . . Det virker simpelthen så syrealistisk og vi fatter det faktisk ikke. Vi glæder os sindssygt meget, men det virker alligevel som så langt ud i fremtiden, selvom vi rejser tidligt i morgen tidlig. Vi glæder os også til at få pakket ordentligt ud og finde os tilrette i Mimi, vores kontaktpersons lejlighed, hvor vi skal bo. Kl. 14 skal vi til møde med ICBF, hvor vi har flere A4 sider fyldt med spørgsmål om Juan. Det glæder vi os til, men er selvfølgelig også lidt spændte over at skulle sidde til sådan et møde i sit stiveste pus og tale engelsk og skraldespansk. Men det vi glæder os mest til er, når mødet er slut for så skal vi ud og købe bleer og lidt legetøj og lidt spiseligt bestikkelse i form af kiks, rosiner osv. . . og så skal vi nok bare tidligt i seng og være helt klar til tirsdag kl. 10.

F***, hvor er det dog vildt...

Men indtil da vil vi nyde stilheden og at vi kan lave den her;

og den her . .

og nu vil vi snart gå ned og spise aftensmad. . . So long from Colombia :o)