Totally insanity...

Dagen før dagen kan jeg nu endelig konstatere at vi ER klar. . . Klar, parat, start FLYV...!!! Havde man spurgt mig igår, er det ikke sikkert jeg havde svaret sådan, for i går var jeg ramt af momentær sindssyge. Tilstanden som forvandler helt almindeligt rationelt tænkende kvinder til sortseende grimme monstre, hvis munvige vender så meget nedad, at man kan falde og snuble over dem.

Shit, hvor var det hele bare noget lortelort med ekstra meget lort på. . . Jeg havde seriøst lyst til at løbe skrigende væk og aldrig kigge mig tilbage. og ja, nu vil nogen nok tænke at det da lyder utrolig negativt og decideret sindssygt og det var det sgu også... Men der er en grund til det og jeg er absolut ikke stolt over at nævne den her, for i bund og grund skammer jeg mig så meget over at have haft den last... Lasten som jeg jo egentligt havde skaffet mig af med forlængst, men som jeg desværre startede på igen for 2 års tid siden...

Lasten som styres af det store, ildelugtende og stygge NIKOTINMONSTER...

Jeg har trukket den i ørerne så længe jeg kunne... vidste godt at jeg ikke var supermotiveret til at skulle stoppe, også selvom jeg ALTID har været fuldstændig overbevist om at jeg IKKE ville være en rygende mor. . . Meeen har nok også måtte indse at det sidste års tid har tæret mere på kræfterne end godt er og jeg har simpelthen ikke prioriteret at tage den kamp op med mig selv, men hvor dum er det lige jeg er at tage kampen op i disse dage, hvor graden af sindsygdom i forvejen er på sit højeste???
Niller vidste det, alle mine nærmeste vidste det og jeg vidste det jo egentligt også godt; At jeg udvikler mig til verdens værste human beeing...!!! Min veninde Majken mente dog at jeg bare skulle ryge indtil vi satte os op i flyet og så ville det hele jo give sig selv, men jeg tror hun har glemt at sidst da jeg holdt op med at ryge for 4-5 år siden, så græd jeg i tre dage, fordi jeg følte det som om noget var taget fra mig. Jeg var stikhamrende tosset på alt og alle og kunne faktisk næsten ikke være i mig selv. Jeg blev ulidelig, træt og frygtelig at være i nærheden af. Niller havde vist også fortrængt det og det havde jeg til en vis grad også selv, bortset fra at jeg godt vidste at tidspunktet hvor jeg satte igang, ikke skulle være i Boring 807-C over atlanten... Det ville ende som en actionfilm med mig som skurken, som ville få alle de pæneste og tyndeste stewardesser til at gå planken ud... Det ville ikke være en succes på nogen måde og derfor havde jeg forberedt at jeg tirsdag aften skulle ryge den sidste inden jeg gik i seng og det gik jo egentligt forbavsende godt, altså indtil sindssygen for alvor brød ud torsdag lidt over 12... Først kl. 16 kapitulerede jeg og tog et nikotintyggegummi og blev, som en lettet Niller sagde, from som et lam igen... Jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg skulle være SÅ stejl med det, men jeg har jo gjort det uden hjælpemidler før og måske tænkte jeg at det bare vil forlænge sindssygen yderligere nogle dage, men det må det så gøre og jeg kan helt sikkert mærke at jeg nu er kommet over det værste. . . og jeg har smilet rigtig meget idag og jeg glæder mig SÅ meget og alt det jeg sagde om at jeg aldrig nogensinde ville blive klar til at være mor, mente jeg selvfølgelig ikke og det jeg sagde om at det krafteddermame også er pisse latterligt at man skal SÅ hurtigt afsted, mente jeg heller ikke og det med at jeg for øvrigt slet ikke havde lyst til at blive mor, mente jeg på ingen måde.... Jeg var bare totally insane i gerningsøjeblikket....