2 minutter over halv 8 kom vores chaffør og turen til indenrigslufthaven gik rigtig fint og voldte ingen trafikkale problemer overhovedet. Så lidt over 8 sad vi klar og ventede på at skulle boarde kl. 8.55. Vi skulle flyve kl. 9.40 og klokken 10.10 havde vi stadig ikke fået besked om at skulle boarde og der stod intet om at flyvet skulle være forsinket, men tror nok bare at man her i Colombia tager lidt lettere på den slags. . . Kort efter kom en lufthavns mand med meget god tid slentrende laaangsomt gennem hallen og åbnede med et gab gaten... Vi var på ingen måde bekymret for vi sad med 30 andre, som skulle samme vej og vi havde jo været oppe ved skranken for at få tjekket vores boardingpass. Hvor sjovt er det lige? Alle 30 mand skulle stå i kø ved en skranke for at manden bag, med blyant på en at halv itu revet papir skrev vores navn og flysæde. . . og satte en ring om gaten, som vi sad klods op af og helt sikkert ikke kunne blive væk fra. Det er fandme sødt, men også lidt humoristisk idioti i mine øjne. . .
Nå, men vi kom ud til vores lille propelfly til 50 personer og vi kom i luftene med lidt mere sving i sædet end normalt, synes vi. Men det var en stor og dejlig oplevelse at vide at man lige straks ville være det samme sted, som der hvor vores lille søn er. og selvfølgelig som smukke, grønne og frodige Manizales viste sig under skyerne, tudede jeg som pisket. . . Det blev så ikke sidste gang i dag.
I Manizales lufthavn fik vi i løbet af nul komma fem vores baggage og inden vi overhovedet var kommet ud, lød der et kæmpe brøl fra en smuk middelaldrende kvinde udenfor; "Kriiistinaaaaa, Oh my god, Kriistiinaaaa" råbte hun og kom løbende og krammede mig sønder og sammen efterfulgt af; "Tomorrow you are going to be a mother, and it will become the best day of you life". . . Niller som havde travlt med at få baggagen op på en vogn, havde ikke rigtig bemærket den meget syrede, men dejlige velkomstkomité, men han fik nøjagtig samme tur og så nok ligeså overrasket ud og selvom man er noget uvant med den slags hjertelighed i vores lille land, så faldt det hurtigt naturligt og Mimi, som det jo var, er fuldstændig, som vi har hørt det mange steder fra, et LIVSSTYKKE. . .
Aldrig har vi oplevet så kærligt, snakkende og informerende væsen, som hende. Hun er faktisk svær at beskrive, men skal opleves. Jeg tror seriøst jeg har fået 8 krammere og ligeså mange kindkys af hende idag og mærkeligt nok føles det ikke specielt overvældende, men bare naturligt og trygt. Niels har det på samme måde med hende. (Lars og Rie; Hun nærmest skreg da hun så billederne af Noah og tårene løb da hun læste brevet. . .Så rørende at se. Vi skulle hilse mange, mange gange og som hun sagde; "Oh, Rie... She's so young, always 29")
Desværre var alt ikke som vi havde forventet, for Mimi's mand er syg i sine nyrer og får dialyse 10 timer i døgnet, så deres hjem er ikke lige pt egnet for sådan nogle som os. Hun undskyldte mange gange med at vi nu skulle bo på hotel, og påpegede at hun havde fundet det bedste af det bedste og havde truet personalet til at gøre alt hvad vi forlangte. . . Det sagde vi selvfølgelig at hun på ingen måde skulle beklage, og selvom vi ikke gav udtryk for det overfor hende, blev vi lidt kede af det, for der er visse fordele ved at bo et sted som Halifax eller hos Mimi. Bla. det med at maden bare inkluderes og serveres 3 gange om dagen. Heldigvis er det allerede arrangeret med hotellet at morgenmaden kommer som roomservice hver morgen og resten af måltiderne kan vi bare bestille som vi har lyst til. . . Som trøst sagde hun heldigvis også at vi så hurtigt som muligt da skulle tage ud til farmen. Farmen er et sommerhus (som vi vistnok tror hun ejer). Det ligger 8-10 km nede af bjerget, hvilket betyder at der i gennemsnit er 10 grader varmere. . . Det er et meget smukt hus med swimmingpool som ligger på en bjergskråning omgivet af ananasmarker og vi får vores egen kok og rengøringshjælp med. Det lyder alt for fedt til at være sandt, men det er det og vi tager afsted på fredag, når vi har haft Juan i 3 dages tid.
Nå, men klokken var jo allerede over 12 da vi ankom til hotellet og vi aftalte at hun og hendes ven og chaffør Henry ville hente os igen 13.45 og køre os til det møde vi skulle til. Inde på hotellet, som så rigtig fint ud, blev vi møffet ind i elevatoren og så blev der ellers trykket på Penthouse-knappen og jeg tror at både Niller og jeg lige sank en ekstra gang og tænkte lidt på vores pengepung, og vi har da også fået et superlækkert værelse med den smukkeste udsigt over by og bjerge.
Niller synes så åbenbart det var vigtigere at fotografere
stadionet end de smukke bjerge den modsatte vej.
Det viste sig senere at prisen er ret billig og med morgenmaden inkluderet, så det gider vi ikke bekymre os over.
Vi nåede lige at få pakket ud og få trukket i det pæne tøj, så de kan se at vi tager dem seriøst og så var det afsted igen. . . og se lige. Blazerjakken blev brugt alligevel. . .
Man kan nok godt ane at vi er en smule trætte. . . her inden vi tager til mødet. . .
Derefter gik vi til et supermarked og fik købt lidt legetøj, kiks, yoghurt og andre virtige fornødenheder. . . På den måde fik vi også set Manizales og oplevet hvor kuperet den er. Fuldstændig som de stejle veje, som man ser i San Fransisko. I øvrigt et rigtig skidt terræn at passere i stiletter og lidt ondt i knæet.
Vi var først hjemme ved 6 tiden om aftenen og der var det at det gik op for os at vi ikke havde fået noget at spise i 12 timer. Efter at have skypet lidt med mine forældre, som jo heldigvis er længe oppe, gik vi ned i restaurenten og bestilte det dyreste og fineste vi kunne. Jeg forsøgte faktisk at overtale Niller til at bestille Roomservice, men som han sagde går der nok lang tid til at vi kan sidde bare os to på en restaurent igen. Maden var helt fin, men det er lidt som om vi glemte at nyde den, for vi er bare så optaget af denne dag, som venter os i morgen. . .
Det allerbedste og her mener jeg virkelig det aller, aller bedste idag var at vi fik nye billeder af Juan. Han har simpelthen forandret sig så meget og det er ikke til det værre. Hold kæft, hvor ser han dejlig, glad og fræk ud. . . Tror vi har fået en 6-7 billeder mere. Hans hår er meget, meget lysere end på de første billeder og ja, damerne på ICBF kontoret syntes allesammen at han lignede Niller rigtig meget og så tudede moren jo igen, for det gør han virkelig. . .
Vi får ham overdraget på hotellet, hvilket vi er rigtig glade for. Normalt skulle vi have haft ham overdraget på ICBF's kontor, hvor vi også var idag, fordi det ikke kunne blive hos Mimi, som planlagt. . . Men i sidste øjeblik ombestemte de sig og vi er SÅ lykkelige over at han kommer til os her på hotellet. Her til aften har vi pustet balloner op. Morgenmaden ringer vi bare efter når vi er klar og klokken 9.30 kommer et par fra hotellet og hjælper med at pynte vores værelse med balloner osv og gør klar til det helt store show, selvfølgelig med kage og sodavand, som det er skik og brug i disse situationer. . . og klokken 10.00 skal vi møde den lille mand for første gang. . . Videokameraet og kameraet er ladet helt op og hvis vi glædede os meget igår, så glæder vi os nu, helt ud i det uendelige og tilbage igen. . .
Jeg skal nok opdatere så snart det er muligt, men tilgiv mig, hvis det ikke bliver i morgen. . . Vi skal lige lande i det der forældreunivers først. . . og indlæggene bliver nok heller ikke helt så fyldst gørende mere. . . Nu må vi se.
Vi glæder os, men det ved I jo nok allerede. . .
uha uha - næste indlæg er med jer som forældre, hvor bliver det stort!!! :-) ved ikke om jeg kan vente (hæ hæ - her sidder man på den anden side af jorden og er utålmodig, mon ikke I er det gange 1.000? :O))
SvarSletVores oplevelse af den psykologiske profil er også meget positiv - det gør en stor forskel, og vi blev bare så glade for at se, hvor godt vores børn har været behandlet inden de kom til os.
Kh Mie
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSkrev helt forkert. Blev så overvældet af følelser. Snøft. Det er så stort. God dag. Kæmpe knus til jer.
SvarSletI guder hvor bliver det vildt I to..... tænker på jer hele tiden og nyder at kunne følge med herinde....
SvarSletDet er så meget lige om lidt, at jeres vildeste drøm bliver til længe ventet virkelighed.... milliarder af tanker og ønskestøv herfra
Kys
Husk at nyde den store dag!!
SvarSletGlæder mig så meget til at læse om jeres livs største øjeblik!
Mange hilsener fra det kolde DK, Gitte
Så er det ved at være NU! Mon I har fået sovet i nat?? ;-) Sidder her og tænker tilbage på de 2 gange vi var afsted - vi sov overhovedet ikke den sidste nat, inden vi fik vores guldklump! Snøft, hvor bliver det bare STORT for Jer! Snart kan I se, mærke, høre og dufte Jeres lille søn! Større kan det ikke blive! Nyd det i fulde drag - og husk massevis af lommetørklæder indenfor rækkevidde!!! GLÆDER mig til at se de første billeder af Jer som MOR, FAR OG SØN!! :-)
SvarSletKh Lene Vinther
Sidder selvfølgelig og vræler helt vildt her på job. Godt jeg sidder med ryggen til de andre.
SvarSletEr så lykkelig og spændt på jeres vegne. Hvor er det bare godt alt er gået så godt, og har været så tjekket.
Så godt at høre om hvordan de har forberedt MJ på jer, og selvfølgelig vrælede jeg lige en tand til over Niller-sammenligningen. Nøj hvor jeg glæder mig til at høre fra jer næste gang....
Mon I sover nu???
SvarSletSørg for at nyde øjeblikket - rusen - og pas på ikke at skræmme ham for meget :O)
Kh Mie - som tæller ned...
Åh søde dejlige Krisser
SvarSletHvor er det godt at kunne følge med I jeres rejse, selvom jeg også sidder her på jobbet og småtuder! Og hvor er det bare dejligt at høre at det hele virker professionelt og at I føler jeg trygge.Kan næsten ikke vente med at læse det næste indlæg!
1000 Kys og Kram
Maja
Wouw sidder her og fælder en tåre eller 10.
SvarSletMange hilsner Maiken (mor til oscar juan)
Hvor er det vildt. Nu er det om få timer, i for første gang skal møde Juan. Hvor er jeg spændt på jeres vegne, og glæder mig usigeligt, til at høre om det første møde, og se det første billede.
SvarSletHilsen Ulla Funch
For hulan en vræler, man lige fik sig der!
SvarSletDet er så vildt, stort og fantastisk - og så er det lige om lidt! I er i mine tanker - HELE dagen.
Nyd nuet!
Kram
H
Wauw - det er virkelig spændende læsning. Kan slet ikke vente til næste kapitel :)
SvarSletMå I have en fantastisk dag!
Kære Niels & Krisser
SvarSletJeg ved ikke hvorfor, men i øjeblikket vræler jeg nærmest ligegyldigt hvad du skriver. Måske er det bare fordi, at man ved at det er nu. Virelig nu - og I har ventet så længe at det burde være forbudt. Hold kæft hvor er det vildt at I får ham imorgen. I er konstant i mine tanker med et følgeskab af store flaksende sommerfugle, og jeg glæder mig så meget til at læse næste kapitel i jeres liv som forældre.Det er så rørende at læse og jeg er så glad for at få lov at følge med, selvom I er så langt væk.
Tusinde kram & kys
Jeg mener selvfølgelig idag. Nu er der kun 2 timer til - Uuuhhhh, store sommerfugle :)
SletKære Begge to
SvarSletNu er der ikke længe til. Som jeg husker det er det dansk tid kl 16 det sker. Det er et fantastisk øjeblik og jeg kan mærke alle følelserne i jeres beskrivelse.... Det er dejligt at høre at Mimi passer på Jer.. Jeg sender alle mine tanker og tusind tak for hilsnerne fra Mimi - blev helt rørt.... 1000 knuz og kram fra Rie
Kære begge to.
SvarSletLige om lidt er I 3, uha! Det er så spændenede. Det er helt ubeskrivelig dejligt at læse om jeres rejse. Jeg tuder, får gåshud og glæder mig med jer.
Kan næsten ikke vente til at høre, hvordan mødet med lillemanden er gået.
Kh. Birgitte
Kære I to.
SvarSletWOW - så er det nu. Det er STORT, så STORT at det er svært at sætte ord på.
Sender jer MANGE tanker.
Tillykke til jer alle tre.
Kh. Karina