Alle dokumenter er i hus. . .

og nu er moren her begyndt at glæde sig til at komme hjem til hverdagen, familien og vennerne. . . Alligevel er vi dog begge glade for at vi har endnu en hel dag i morgen onsdag, samt det meste af torsdagen. Vi bliver hentet klokken 18 (midnat i DK) og kørt til lufthavnen og vi flyver kl. 21.45 mod frankfurt. . .  Det er en ret vild følelse at ham der lille fisen skal med hjem.

Desværre viser det sig at flere og flere af mine bedste veninder ikke kan komme at tage imod os og selvom de har totalt gode grunde til ikke at komme, havde jeg lyst til at skrige og tude over det. . . Det er bare SÅ ærgeligt. . .

Dagen i dag har været rigtig god. I morges fik vi nemt og hurtigt hentet det sidste dokument med den meget vigtige underskrift. Derefter bad vi chaufføren køre os til Unicentro, som er et kæmpe shoppingcenter. Der brugte vi et par timer og jeg fik købt en del bodystokkings til Juan David.

Vi gik hjem derfra og havde bestemt os for at vi ville spise på El Corral, igen igen. . . og sørme om ikke den El Corral vi fandt var en El Corral Gourmet. Det vil sige en total luksusburgerbar med servering ved bordene som på en rigtig restaurent. Sjældent har jeg fået så gode burgere og ja, jeg siger burgere, for jeg fik nemlig 4 små miniburgere med forskelligt tilbehør. Mums, det var godt, men selvfølgelig alt alt for meget. . .

Det var en lang tur hjem, men heldigvis faldt den lille fyr i søvn og hjemme igen var han vågen og frisk på narrestreger. og ja, jeg har jo sagt det før, men han er altså noget helt specielt, vores lille dreng. . . Han laver så mange sjove ting dagen lang og vi griner SÅ meget med og af ham. . . Fx. så underholder han hele spisesalen her på Halifax med sin konstante nynnen. . .  Nå, så han opdager at alle kigger på ham, bliver han genert og griner og gemmer sine øjne bag hænderne. Måske han bliver Colombias pendant til Shakira, som jo også er Colombianer?

Vi havde jo talt om at vi for at forstå hinanden bedre ville bruge nogle af de mest gængse babytegn, som spise, drikke, sove osv. . . Det kom vi egentligt ikke så meget i gang med, men alligevel har har taget nogle tegn til sig, for hver gang han er sulten (eller lækkersulten) så laver han tegnet for sulten og det ser SÅ sødt ud. Den første uge lavede han også sovetegnet, men det gør han ikke mere. . . og han forsøger nu at stikke af, hver gang vi laver tegnet. . . Men det sødeste er nu når han laver tegnet for at børste tænder. . . Det gør han ca. ti gange om dagen. Han elsker at børste tænder. Bemærk at jeg ikke skrev; At få børstet tænder, for drengen vil naturligvis selv. Det får han nu ikke lov til at bestemme, men vi er ikke gået så hårdhændet til ham endnu, but what the f***, drengen har alligevl ikke fået børstet tænder før. I Colombia synes man ifølge Mimi at det er lidt synd, så man pudser nærmest børnenes tænder med en dims man sætter udover fingeren og så propper ind i munden på barnet. . . og det lyder jo ellers rigtig behageligt, hmmmf. . . Det var den måde plejemoderen børstede hans tænder og Mimi forsøgte at få mig til at købe en, men jeg afslog. Han elsker sin tandbørste og han elsker når han får lov at børste vores tænder. . . Måske han bliver tandlæge?

Her til eftermiddag gik Juan David og jeg ned i legerummet og kort efter kom svenske Johanna på 10 år, som er på tilbagerejse med sine forældre og sin bror. Hun er helt vild med Juan David og hun var med til at lege med ham. Snart efter kom Niller også ned og legede med, men jeg kunne simpelthen ikke holde ud at kigge på forfatningen af det legetøj, så jeg sorterede det lige og smed en masse ud i al hemmelighed. Altså kun det som var i stykker og som man kunne komme til skade med. Derefter vaskede jeg lige den ene af kasserne af med en klud og nøj, det var klamt. . . Jeg tror simpelthen ikke de nogensinde var blevet vasket af.  Jeg havde SÅ meget lyst til også at vaske alt legetøjet, men det ville jo tage totalt overhånd. Nå, men vi hyggede os med Johanna og gik ud i den lille have hvor Johannas forældre sad. Vi spillede fodbold med Juan og snart efter kom Adam, Johannas storebror, Adam. . . Juan David synes det var så sjovt og kort tid efter kom amerikanerne hjem og det viser sig sørme at deres to meget lyse børn også er adopteret fra Colombia. Børnene er dog kun 5 og 8 år og jeg synes egentligt at det er lidt tidligt at være på tilbagerejse og det er vist også lidt svært, især for den lille. . . Nå, men det blev rigtig hyggeligt med sådan en fælles fodboldkamp, som selvfølgelig, ihvertfald til at starte med, var på Juan Davids præmisser og her må jeg sige at det altså ikke kun er os som kan se at drengen har talent. . . Både børnene og deres forældre sagde; "Den dreng kan altså noget med en bold" og uden pis, han dribler altså en lille smule. Nuvel, han vælter også over bolden engang imellem, men han kan noget med en bold. . . Som Niller siger; Han sparker med venstre som sin mor og har sin fars store spildte talent. . . Måske han bliver professionel fodboldspiller?

Vi nåede lige at slappe af en lille halv time inden vi skulle spise og så er det jo sengetid. . .

Vi har slet ikke fået fortalt at der igår kom et andet dansk par. Det er dem, som har stået efter os i alle 5½ år. . . De skal hente en næsten 3 årig dreng fra Cartenega (eller hvordan det nu staves). Det ligger i det nordlige Colombia og ud til det Caribiske hav. . . De er rigtig søde og er selvfølgelig SÅ spændte på det hele. De får deres dreng på torsdag og rejser i morgen formiddag. Åhhr, jeg kan helt misunde dem at de skal være her i ca. 4 uger endnu. . . Jeg håber de får en ligeså god oplevelse som vi har fået. . .

Desværre er der ingen billeder fra idag, da vi kun har brugt vores videokamera. . .