Paradis paa jord

Ja, vi er her endnu og vi nyder livet i fulde drag. Vi er paa farmen, som er paradis paa jord. Vi elsker Colombia og vi elsker vores lille dejlige dreng, som bare bliver mere og mere fraek. Vi var lige ved at tro at vi havde begaaet en kaempe fejl ved at tage til farmen, for han reagerede ret voldsomt paa varmen og omgivelserne. Men dagen efter var det meget bedre. . .
Vi bor jo i et smukt smukt hus paa et bjerg i tropeklima. Vi havde ikke regnet med at det ville vaere helt saa varmt, som det er. Det saa vi nu ikke som det store problem, da der jo er en dejlig pool. . . Vi havde bare ikke lige forestillet os at lillemanden ville gaa helt i panik, naar enten Niller eller jeg naermede os poolen og ja, han flippede fuldstaendig da vi gik i. . . Det er nu overstaaet og igaar var han selv i for forste gang og han elskede det saa meget. . . Han er bare saa dejlig, vores lille dreng og for hver dag der gaar bliver han mere og mere tryg og glad. Han viser sin store kaerlighed over for os begge nu og det er noget moren kan lide. . .
Han siger flere danske ord efterhaanden. Bla. Mer´ og Hej og Daab (stop) og saa er der jo alle de spanske, som popo, nàar han har lavet lort og tji tji, naar han har tisset. . . Apropos popo saa har Niller jo haft sin popo-debut og han sin synes slet ikke det var saa slemt. Han var saaaa dygtig, synes moren. . .
I gaar var vi til interviewet med forsvaren for mindreaarige og vores advokat. De var meget imponeret over den taette tilknytning, som de saa imellem os og det sagde at det var meget sjaeldent at man saa saa klar en tilnkytning. . . Det blev moren og faren meget stolte over. Efter at vi er kommet paa farmen er reaktionen kommet omkring fx sovnen. . . Han bliver meget ked af det naar han skal sove, men det gar stadig forholdsvis hurtigt. . . og han sover hele natten og vaekker kun sin mor og far, naar han i sovne ligger sig ovenpaa os og putter. . . I forhold til maden er han ogsaa blevet meget selektiv. Han er vel ikke direkte kraesen, men spiser ikke mere hvad som helst. De havde i papirerne skrevet at han var glad for kod og grontsager og det har de ret i. Faktisk kan han slet ikke lide sode sager. I gaar maatte moren spise den is, som damerne i kokkenet havde puttet paa hans frugt. . . ja. nogle maatte jo gore det. . .
Vi lever i sus og dus. Der serveres mad 3 gang i dognet og den er SAA god skulle vi hilse og sige. Derudover faar vi serveret frugt, kage, kaffe og ol i et vaek. . . Det er fandme godt vi render saa meget rundt efter den lille. som vi gor. . . saa faar vi da forbraendt lidt af det. . . Desvaerre er det mest Niller der gor det, for mit knae er helt kaput. Det er vokset til dobbeltstorrelse og ser meget maerkeligt ud, men det svinger heldigvis lidt om jeg kan gaa paa det eller ej. . . Til gengaeld faar jeg masser af puttetid med lillemanden paa skodet. . . Men det bliver man jo ikke tynd af. . .

Paa fredag regner vi med at tage tilbage til Manizales, hvis vi da ikke lige fristes til at tage weekenden med i 35 graders varme. Vi skal nok laegge en masse billeder ind fra vores skonne uge paa farmen, naar vi kommer saa langt. . .

Det naeste som skal ske er at vi venter paa at vi faar sentencia. Det er det endelige judidiske stempel paa at vi er Juan Davids foraeldre. . . Der kan gaa alt fra 1 til 14 dage. Vi haaber paa at det gaar hurtigt. . . Ikke at vi er traette af Colombia paa nogen maade. Vi elsker at vaere her, men glaeder os ogsaa til at vise ham frem engang. Det er saa maerkeligt at vi har tilbragt tiden siden i fredags med at kun lege med ham. Vi kan hverken komme paa nettet eller se tv, vi laeser ikke de blade og aviser og boger vi har med. Vi gaar i seng en times tid efter ham. Naar han sover sidder vi altid og drikker en ol og taler om vores lille vidunder. Vi er saa lykkelige og alting giver bare saa meget mening nu. Det er helt vildt saa fantastisk det foles. Vi kommer tit til at tude af glaede, baade naar vi ser paa ham og naar vi taler om ham. . . Han er sgu saa sod. Forleden blev jeg helt rort af at se han og Niller lege at mine tarer lob ned af kinderne. Juan David kom hen til mig og pustede paa mig, ligesom vi gor, naar han slaar sig. . . Saa cute og saa omsorgsfuld. . .

Vi vil slutte nu, for nu er han vaagnet op. . . Vi sidder her paa en udendors internetcafe midt paa hovedvejen i en lille landsby. Folk glor paa os, men er saa venlige og smiler naar de ser os med lillemanden. . .

Nu skal vi op og handle lidt juice og gaver til vores soede koekkendamer. Der er to damer paa ca. 60 aar og den enes mor paa 80 aar. De er simpelthen saa soede og dejlige og de forkaeler os saa meget.

Nu raaber den lille prut " Daaaaab", saa det maa jeg hellere. . . Ha´det godt allesammen.