Vi er her skam endnu. . .

I går (onsdag) da vi lagde Juan (som iøvrigt ikke lystre på Juan, men JuanDavid) faldt vi begge to i søvn og det var vel at mærke kl. 19. Vi sov begge til tidligt i morges ved 4-tiden, hvor vi vågnede og faktisk bare lå og blundede lidt, sludrede og ventede på at det lille vidunder ville vågne op. Da klokken var 6.30 begyndte vi begge utålmodigt at prikke lidt ham. Vi havde en aftale kl. 9.30 og vi skal da lige love for at tingene tager tid med sådan en lille fis i huset, så vi skulle faktisk op og nå ja, bevares, vi savnede ham da også helt vildt. . . Endelig vågnede han op og sendte os det dejligeste smil og lå og puttede i lidt tid. . .

Nå, men jeg må hellere fortælle lidt om vores allerførste nat med JuanDavid i smørhullet. . . Vi regnede jo med at han ville vågne, måske græde og afvise vores trøst, men der var ingenting overhovedet. . . Et par gange sagde han et par gryntelyde og vi begge sprang op, men kunne trygt ligge os ned igen, da han bare vendte sig om på den anden side. . . Hen på morgenstunden, viste han os dog sit sande sove-jeg, for han er nemlig en på tværs sover. Niller og jeg lå ude på hver kant af dobbeltsengen og han på tværs. Første gang jeg vågnede havde jeg hans ben tværs hen over mit ansigt, anden gang fik jeg et spark lige på halsen og tredje gang vågnede jeg ved ikke at kunne få vejret, da hans blerøv lå helt oppe i fjæset på mig. . . og det fede er jo at man bare har glædet sig SÅ meget til det, så man ikke kan andet end bare at sige; "Nårrrhh". . . Måske kommer der en dag, hvor vi bliver pænt trætte af det og så må vi tage den derfra. . . ¨Men altså vi sov til omkring kl. 5.30 den første morgen og da han vågnede sendte han os det største smil og lå bare og lavede søde lyde og ansigter i en halv time. Derefter puttede han sig ind til Niller og det første lille misundelsesstik i hjertet mærkede jeg her, men sagde ikke noget, da jeg jo samtidig er ved at tudbrøle af rørstrømskhed hver gang jeg ser de to mænder ligge der. De ser SÅ søde ud og det er jo slet ikke til at stå for. Men som jeg første gang mærkede et lille stik af misundelse, krøb lillemanden hen til mig og puttede sig ind til min krop og så smeltede morens hjerte jo BIG TIME. . .
Vi fik spiste morgenmad og han synes det var et hit uden lige. Desværre har han tilsyneladende ingen stopklods, så vi er nødt til at gætte os lidt frem til hvornår han er mæt. Det kan også være en reaktion på utrygheden. At spise er jo et behov, som kan trøste og få ham til at føle sig tryg. Så den lille mand guffer løs og vi havde fået at vide at der ikke er nogle fødevarer, som han afviser og der skal vi godt nok love for. . . Han er meget glad for sin "TeTe", altså koppen her, men han har ikke lært at drikke af den. Vi fik at vide at den unge mand var et meget "spoiled child" og vi tror at han er blevet hjulpet til alt og derfor ved han bl.a. ikke at når man drikker af en tudekop, skal man ligge hovedet tilbage, ligesom at det er tydeligt at han er blevet madet. Det er jo helt normalt i rigtig mange lande at børnene bliver madet i lang tid og selv om han får lov, vælger vi stadig at made ham, for at gøre ham tryg og hannyder det kan vi mærke. Han er generelt meget rolig i spisesituationer. . .

Efter morgenmaden fik han tøj sit nye tøj på. Vi havde egentligt tænkt at han for tryghedens skyld skulle have sit eget tøj på igen, men han var simpelthen så nusset fra dagen før, så den gik ikke. . . og i øvrigt virkede han da også fuldstændig lige glad med hvad han skulle have på.. .

Vi havde aftalt med Mimi at hun skulle komme kl. 9.30 og så skulle vi ud og handle lidt småting og bla. købe en klapvogn. Lillemanden blev under en lille smule protestering sat i slyngen på Niller vel at mærke. Efter to sekunder var han tryg og synes det var hyggeligt at sidde der og så begyndte Niller at protestere, fordi han synes det var varmt og anstrengende at gå med og der måtte jeg jo starte med at sige, så slap dog af i kroppen. . . Niller var simpelthen så anstrengt af at holde fast i ham at han svedte tran og jeg måtte så fortælle at ideen med slyngen er at ens arme kan være fri og da han tog mod til at slippe, kunne han pludselig slappe af og nyde at have ham siddende på maven og vi var da heller ikke andet end lige kommet ud på gaden f'ør lillemanden sov trygt på sin fars mave. Så ku' man gå der og snøfte over det. . .

Niller og Mimi, vores colombianske moder Teresa. . .

Efter at have handlet kom Mimi i tanke om at hun vist kendte én som vi kunne låne en klapvogn af i stedet og sådan blev det. . . 

Vi blev anbefalet af Mimi og vores Chauffør Henry at spise på Frisby, tror jeg nok det hedder. . . En kyllingerestaurent og vi bad om at blive kørt dertil med det samme og inviterede selvfølgelig dem begge med, men de afslog. Det blev således vores første restaurentbesøg med JuanDavid og det var så hyggeligt at vi igen igen kom til at sidde og tude over det. . . By the way, var vi ikke imponeret over restaurenten, da det mindede meget om KFC. Det var dog langt fra så fedtet og det egentlgt ok frokostmad og ham bassen der er jo altædene, så der var intet problem.

Hjemme igen var det tid til en lille middagslur og igen var der ingen problemer med at få ham til at sove. Et par sange og lidt nusseri, så var den hjemme... og ham og Niller sov i 1½ time.

  

 og så søde så de ud da de lige var vågnet og på det næste er man klar til narrestreger igen. . .

Klapvognen blev afleveret senere på dagen til os på hotellet og hold nu kæft, et kæmpe hit. . . Jeg er bange for at slyngen er syltet, for han elskede den klapvogn SÅ meget at vi ikke lavede andet i en times tid at køre ham rundt på værelset. Til sidst sluttede legen og han flippede for første gang helt ud og klapvognen blev sat i brusekabinen for at komme helt ud af hans synsfelt. . . Han er dog virkelig nem at trøste, så der gik ikke lang tid før han havde glemt den. . .

Og moren og faren er endnu så uerfarne så de lader lillefisen spise Oreo's småkager i den, så alt var snasket til. . . Inklusiv ham selv, hvilket for øvrigt ikke passe ham. Han piver ret meget, hvis bare der sidder det mindste på fingerne og lige sådan er det hvis der ligger noget snavs på gulvet så skal det væk. fx. så fiser han jo rundt med den der tudekop, så den drypper på gulvet og hver gang siger vi så må du hente noget papir og tørre op og så ligger han ellers der på knæ og tørre på livet løs og løber så ud med papiret i skralderen. . . Se det er jo mor's dreng!

Da aftenen nærmere sig skulle vi jo have noget at spise og vi gad ikke rigtig roomservice igen, så Niller gik ud efter pizzaer. Jeg havde været en smule bekymret for at JuanDavid ikke havde lavet PoPo i bleen, som det hedder på spansk. . . Der havde kun været Tji tji, som number one hedder. Jeg var virkeligt bekymret over det, indtil Niller huskede mig på at vi kun havde haft ham i lidt over et døgn og det kom helt bag på mig, for det føles faktisk som om vi har haft hinanden i flere uger. Vi har ikke engang været i Colombia en uge og det føles som om vi har været her i en måned. Vi har simpelthen fået så mange nye indtryk og oplevet så mange nye voldsomme følelser, som vi ikke engang var klar over vi havde i os. . .

Nå, men da Niller var efter Pizza legede mig og JuanDavid med ballonerne og pludselig kommer han over til mig med numsen først og siger som når han har slået sig, så jeg puster på numsen og siger  nårhhh og så tror jeg den er klaret, men så stiller han sig helt over til væggen, rynker panden, bliver helt rød i kinderne og siger; "urrrrftttt" og først her fatter jeg at han pøller og det var det han skulle fortælle mig. Jeg siger "PoPo" og han smiler stolt og jeg roser ham selvfølgelig og nu ved jeg også hvor stolt man som mor kan blive over at ens barn laver pøller. . .

Niller havde bestilt en familiepizza, for som han sagde så er vi jo en familie nu. Hvad han ikke vidste var at familiepizzaer herovre er til storfamilier, så den var jo giga og vi kunne ikke spise op... The rest of the day, kender I. JuanDavid skulle puttes af sine trætte forældre og alle tre faldt i søvn og sov til den lyse morgen. . .

I dag var vi blevet inviteret til frokost hos Mimi og inden da havde vi aftalt at tage til en park med en legeplads, så vi blev igen hentet klokken 9.30 og havde lidt travlt, fordi ham den lille fis ikke ville vågne.

En mor og far som utålmodigt venter på at barnet vågner. . . Det er nok et særsyn.

Vi nåede dog at synge fødselsdagssang for Farfar, som har fødselsdag idag og ja, det var faktisk rigtig hyggeligt, for vi skypede mens vi spiste morgenmad, så det føltes helt som om de var med. . . Lidt senere nåede vi også at skype med mormoren og morfaren. Juan er ved at finde ud af hvad det vil sige at skype og har grinet og leget borte, tit tit med dem alle... Det er mega sødt at se på!

Vi ankom til en rigtig dejlig park, som vi stort set havde alene. . .

Det er ret trættende at høre på de snakkechatoler. . . 

 Godt jeg har min bil og min klapvogn, for min mor og far synes jeg skal prøve alt muligt, som fx at ride på en hest, som ikke engang bevæger sig. . .

og jeg kan ihvertfald ikke li' at få fødderne ned i sandet. . . Min mor siger jeg har har et taktilt issue, som vi må arbejde med senere., hvad det så end betyder. . .

Det er sjovt at lege med sand, bare man ikke skal røre det med fingrene. . .

Smukke, smukke Colombia med svømmestadion midt i parken. . .

Man er meget træt, når man har været på legepladsen og til frokost hos Mimi hele dagen. . . Så træt at man kunne bæres lige fra klapvognen og over til sengen. . .

Efter at Niller og Juan igen fik sig en middagslur skypede jeg med Majken, som selv har været hele turen igennem sidste år, da de adopterede deres datter fra selvsamme skønne land. Vi kan jo skvadre længe, så Majken og Stefan nåede heldigvis at se både far og søn, ude af deres eftermiddagskoma. . . og vi skålede i øl med dem og delte oplevelser og erfaringer. Igen. Hvad skulle vi dog have gjort uden dem?

Om eftermiddagen gik vi en tur ud i den pulserende Manizales myldretid.

Vi skulle i banken og ville gerne lige shoppe lidt, da vi i morgen tager til Farmen. . . Kan ikke huske om vi har nævnt farmen herinde, men det er altså et skønt landsted, som ligger meget smukt i bjergene omgivet af ananasmarker og med svimmingpool. Vi har en køkkendame med, som sørger for alle måltider og det eneste vi skal er at være sammen og nyde livet på landet. . . Eneste ulempe er at der ikke er internetadgang, så I må undvære os den næste uges tid.  Faktisk var det meningen at vi kun skulle være der til søndag, da vi skal til møde på mandag i manizales, men vi synes det bliver lidt forvirrende for lillemanden, så vi er bliver derude og tager den 40 minutter lange køretur frem og tilbage. At bo på farmen er selvfølgelig lidt dyrere end her på hotellet, men her er frokost og aftensmad jo heller ikke inkluderet, så det går nok lige op. . .

I nærheden af farmen ligger et lille marked og der skulle også ligge en internetcafé, så jeg skal nok forsøge at få skrevet lidt. . .

Nå, men vi fik shoppet lidt natdragter til lillemanden... Jeg må give dem ret, som har nævnt at drengetøjet i Colombia ikke er lige så sødt som pigetøjet.  De natdragter vi fik købt var dog mega søde. Vi fik også købt en kasse med klodser, som var et superhit da vi kom hjem. Han sad helt alene på gulvet og bare hyggede sig med at bygge lidt og så samle alle klodserne op i kassen (og der var sgu mange) og så vælte dem ud. Det gjorde han nok 6-7 gange. Han var så optaget at han vist ikke lagde mærke til at Niller og jeg pakkede sammen.

Vi er lidt spændte på hvordan han reagere på den nye destination i morgen. vi kan nemlig allerede mærke hvor dejligt det er at komme hjem her på hotellet. Her slapper han af i det sekund han kommer ind. Det er nok kun forældrene som har lidt hotelkuller. . .

Aftensmaden blev indtaget på El Corral, Colombia's egen burgerkæde. Vi fik nogle virkelig gode burgere, men nu glæder vi os altså også til at få hjemmelavet og forhåbentligt lidt sundere mad ude på farmen. Vi fik en forsmag på det idag, da det er Mimi's hushjælp gennem 30 år, som skal med os på farmen og hun kan lave mad, skulle vi hilse og sige. . .

JuanDavid synes pomme friterne var et hit. . . Ikke at spise, men at dyppe i ketchup og så slikke af. . .

Nå, nu vil vi slutte for denne gang. . . Vi skal nok skrive lige så snart muligheden nyder sig, men billederne og skypen må I vente med. På mandag ved vi nok lidt mere om hvor længe vi skal være på farmen. Rigtig god weekend til jer alle og endne engang tusind tak for mails, og kommentarer herinde... Det betyder ufattelig meget for os. . .

Muchos picos fra os alle tre. . .